Se altid opdaterede regler, temperaturer og kvoter på SÅS hjemmeside
Fiskeri tilladt 16. april - 15.oktober.
Det er MEGET vigtigt at alle overholder denne bestemmelse!
Bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for Skjern Å vandsystem
I medfør af § 10 d, §§ 30-31, § 32, stk. 1, og § 130, stk. 2,i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. september 2008, og efter bemyndigelse, fastsættes :Anvendelsesområde og tilladte fangstredskaber
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på fiskeri i:
1) Skjern Å, fra Brande Elværkssø til udløbet i RingkøbingFjord.
2) Sdr. Omme Å, fra stemmeværket ved Juellingsholm Dambrug v/Sdr. Omme til udløbet i Skjern Å.
3) Gundesbøl Å, fra Bundsgård Bro ved Rosendal til udløbet i Sdr. Omme Å.
4) Vorgod Å, fra Timring Bro til udløbet i Skjern Å.
5) Karstoft Å, fra Sdr. Karstoft til udløbet i Skjern Å.
6) Rind Å, fra Fjederholt Å til udløbet i Skjern Å.
7) Fjederholt Å, fra jernbanen på Herning-Brande-linien til udløbet i Rind Å.
8) Holtum Å, fra afløbet fra Ejstrup Sø til udløbet i Skjern Å.
9) Tarm Bybæk fra Skodsbølvej til udløb i Skjern Å.
10) Den øvrige del af Skjern Å vandsystem.
§ 2. I de i § 1, nr. 1 – 9 nævnte områder er fiskeri ikke tilladt i perioden fra den 16. september til og med den 31.maj. Fiskeri med stang og snøre er dog kun forbudt i perioden fra den 16. oktober til og med den 15. april. Dog er fiskeri i søer, som er en del af vandsystemet, tilladt hele året.
Stk. 2. Uanset stk. 1 er det i perioden fra den 16. september til og med den 15. oktober tilladt at anvende de i bekendtgørelsen om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiskeri mv. i ferskvand nævnte ruser, hvis fangståbning og arme vender mod strømmen.
§ 3. I Skjern Å vandsystem er laks (salmo salar) fredet hele året.
Stk. 2. Fangede laks skal straks genudsættes i frit vand, så vidt muligt i levende tilstand. Udsætningen skal ske på en sådan måde, at de ikke genfanges af redskabet.
§ 4. Uanset § 3 kan NaturErhvervstyrelsen efter ansøgning og efter rådgivning fra Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer, meddele tilladelse til et begrænset fiskeri og landing af laks (salmo salar) til en åben sammenslutning af fiskeriberettigede. En tilladelse kan meddeles til fiskeri af et bestemt antal laks (laksekvote) i de i §1, nr. 1 – 9 nævnte områder i perioden fra den 16. april til og med den 15. oktober.
Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen fastsætter laksekvoten, jf. stk. 1, og særlige vilkår for en tilladelse efter stk. 1 på baggrund af rådgivning fra Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer samt under hensyn til forvaltning af målsætningerne for de internationale naturbeskyttelsesområder, jf. § 10 d i fiskeriloven.
Stk. 3. Ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal hvert år indsendes til NaturErhvervstyrelsen senest den 15. januar.
§ 5. Det er ikke tilladt at fiske med rejer og rogn som agn.
Stk. 2. Der må kun anvendes én krog på linen. Krogen må være en enkeltkrog, dobbeltkrog eller trekrog.
Stk. 3. Det er ikke tilladt at anvende modhager på krogen, jf. dog stk. 4, 2. pkt..
Stk. 4. Fiskeri med naturligt agn eller agn med duftstoffer er kun tilladt på cirkelkroge uden modhager. Dog må der ved anvendelse af agn benyttes andre krogtyper med modhager, når der fiskes med en enkeltkrog i krogstørrelse nr. 12 eller en enkeltkrog, der er mindre.
Stk. 5. Stk. 2-4 gælder ikke i søer, som er en del af vandsystemet.
Straf og ikrafttræden
§ 6. Med bøde straffes den, der overtræder eller forsøger at overtræde §§ 2-5.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. marts 2012 og gælder til og med den 31. december 2013.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 271 af 25. marts 2010 om særlige fiskeriregler for Skjern Å vandsystem ophæves.
Fra Svinefarmen og nedstrøms til Omme å's udløb i Skjern å, har åen en vandløbsbredde på mellem 15 - 25mtr. Der er mange steder udlagt grusbund, som erfaringsmæssigt giver mulighed for fisk, især i dagene lige efter at der har været en opgang af friske fisk til åen. Der er mange spændende steder i åen her:
Opstrøms P-pladsen i Kodbøl kan man evt. starte fiskeriet lidt opstrøms det skarpe sving i syd, der hvor åen næsten når helt op til diget og en lille bæk løber ud i åen, eller endnu længere opstrøms. Derfra og nedstrøms til det sving der ligger omtrent der hvor laksetrappen tidligere fandtes, er der en strækning med god fald på åen og dermed god strøm. Der er fin grusbund over en del af strækningen. Kan holde laks...
Nedstrøms det efterfølgende sving i syd, finder man et næsten lige stræk ned forbi Kodbøl P-plads. Strækningen er også meget spændende, men nok bedst langs den nordlige bred der er "original" og derfor uberørt af gravearbejdet, med masser af siv og grøde. Den nordlige bred affiskes bedst ved at man kører over til den "gamle" nedkørsel til laksetrappen og så gå ned til åen derfra. Åen er dog ikke bredere, end man sagtens kan fiske fra sydsiden også. Strækningen affiskes ned forbi p-pladsen og ned til/gennem det efterfølgende sving, hvor åen igen drejer mod nord og fortsætte ned til/forbi "Sogneskellet", som det tidligere kaldtes.
Opstrøms Albæk finder man en kort strækning der har kastet flere laks af sig. Strækningen bør affiskes fra et sted ovenfor det skarpe sving (kaldtes tidligere "Alknuderne") opstrøms stryget ovenfor Albæk bro og ned gennem "Søhullet" til broen.
Nedstrøms Albæk bro kan man træffe fisk på hele strækningen ned gennem de følgende 4 sving.
På hele strækningen er der flere stryg med grusbund. Typisk de steder hvor åen løber næsten nord/syd...
Et stykke nedstrøms det sidste sving, "Terkelsving", finder man et kort smalt stykke hvor der igen er mange strømhvirvler i åen, strømmen presses sammen i nordsiden af åen og løber derfor hurtigt. Kan også være en oplagt mulighed for fisk.
Fra Omme å's udløb og ud til fjorden er vandløbsbredden mellem ca. 25 - 40 mtr. Dog findes på denne strækning flere spændende steder, hvor åen er snævret ind, så vandløbsbredden flere steder er nede på ca. 15mtr. På disse indsnævrede strækninger, der varierer fra 40 - 50 mtr. til flere hundrede meter i længden, er der samtidigt ofte et pænt niveaufald og strømmen derfor temmelig god, kraftig og særdeles velegnet til fluefiskeri.
"Pensionistsvinget" er beliggende lidt opstrøms pumpestation Damsø, som kan ses fra hovedvejsbroen mellem Skjern og Tarm når man kigger mod øst. Åen løber her svagt mod nord, relativt tæt op mod/under cykelstien og svinger mod syd. Der er god strøm på åens nord/vestside i og efter svinget. Der er relativt dybt tæt ind mod bredden og derfor kan åen nemt holde fisk langs bredden, men også ude omkring midten, hvor skellet mellem det strømmende og det mere stillestående vand er... - Der er ikke mange der fisker denne strækning, man skulle sidste år selv "lave fiskestien" i bevoksningen, så der har eventuelle fisk for det meste fred...
Opstrøms hovedvejsbroen har vi en meget spændende strækning, der kan fiskes fra begge bredder. Bl.a. blev der i 2003 landet en havørred på 5,7 kg. og set andre pæne fisk her.
Læg fluen ud til midten af åen og fisk ind mod egen bred - og husk at holde godt fast i stangen når det sker...
Også nedstrøms hovedvejsbroen ved A11 mellem Tarm og Skjern, er der meget spændende fiskevand.
Mellem hovedvejs- og jernbanebroen træffes hvert år store laks der har taget en lille pause under vandringen op i åen. Et år stod her en stor laks i nogle uger, og flere (heriblandt redaktøren) "hilste på den", men den vandt hver gang over lystfiskerne...
Ved jernbanebroen findes også en spændende strækning. Der er en rolig strøm ned til broen, en meget kraftig strøm i de 2 "kanaler" under broen, og lidt nedstrøms stilner strømmen lidt af og alle stederne skal affiskes grundigt. Nedstrøms broen er der masser af strømhvirvler på vandet, som tyder på masser af ujævnheder (standpladser) i bundes af åen. Det efterfølgende sving og strækningen ned mod "Kong bro", skal man også ofre lidt opmærksomhed. Især grænsen mellem det hurtigt strømmende vand i ydersiden og det mere stillestående vand i indersiden af svinget mellem broerne er nogle kast værd - og igen skal man holde godt fast i fluestangen, for her kan alt ske meget hurtigt... - redaktøren har haft oplevelsen, men fisken - som var stor - vandt "tovtrækningen" og blev i åen...
Vest for "Kong Hans bro" (hængebroen), bør man koncentrere sig mest om svingene og de strækninger hvor der er god strøm. Og der er strækninger med god strøm. Der er steder hvor åens bredde nærmest er halveret som følge af sandaflejringer i svingenes inderside, hvorfor vandet presses sammen i relativt smalle strømrender. Disse steder ligger 20 -30 minutters gang fra p-pladserne og de fiskes derfor ikke særligt ofte af, hvorfor det kan være en ide at tage besværet med gåturen derud.
Redaktørens erfaring er, at man kan lokke stor fisk til hug derude... - den markerede lige på fluen og det var så det... - den dag... ;-))
Fisk på strømkanterne mellem det hurtigt strømmende og det langsomme vand og langs grøden langs bredden (hvad man jo altid skal).
Hold også øje med strømhvirvlerne, der kan stå fisk i ved dem, foran, bagved eller på siderne.
Man skal dog ikke overse det mere stille vand, der er flere steder sten i åen, som ikke umiddelbart kan ses, men som kan holde fisk...
Og træd ikke ud over kanten og ned i åen på ydersiderne i svingene. Det er her nogle af de dybe huller i åen er...
Der er på strækningen fra sammenløbet med Sønder Parallelkanal og ud til Lønborg bro et rimeligt roligt forløb af åen. Svingene er lidt smallere, og dybe langs yderkanten. I indersiden er der efterhånden aflejret en del sand, så bredden er pænt indsnævret.
Men pas på! - der ER landet stor fisk ude på det lidt "kedeligt udseende" vand. Laksen var på ca. 10 kg.
Området ude ved Lønborg bro er også interessant. Der er ofte fanget og set store fisk derude. I 2003 landede et par lystfiskere en laks, mistede en anden og spottede en tredie i åen på en og samme dag...
Åen er på grund af kraftig grødedannelse i svingenes inderside godt indsnævret, hvorfor der er gode strømkanter at affiske. For geddefiskeren der er på jagt efter strømgedder, er det også et område man bør koncentrere sig om. Der fanges mange gedder derude, grøden vokser vældigt godt - og kan måske hen på sommeren være generende for fluefiskeriet.
Selve fluefiskeriet slutter for de fleste nok ude vest for Lønborg bro, hvor udløbet fra Hestholm Sø er.
Derfra og ud mod fjorden, har åen ikke meget fald og strømmen er derfor svag. Dog er der enkelte skarpe og smalle sving, både i det sydlige og det nordlige (hovedløbet) åløb. I svingene presses vandet sammen og strømmen er derfor god.
Det nordlige udløb er delvist gravet i den gamle parallelkanal, hvor man nøjedes med kun at grave åen bredere i den ene side, hvorfor den nordlige/østlige åbred er "original" og uberørt af gravearbejdet over en del af strækningen. Det betyder at grøden står fint langs denne bred.
Generelt fisker de fleste tæt på P-pladserne. Fangstrapporterne og historierne fortæller da også, at de fleste fisk landes omkring broerne - selvfølgelig, fristes man til at skrive - da det jo også er her de fleste fisker...
Der er en åbenbar tendens til at klumpe sig sammen ved p-pladserne og broerne og derfor kan det måske være en god ide, at tage en længere vandretur og så opsøge de lidt mere "fredede" dele af åen, da man her kan gå uforstyrret. Så uforstyrret, at man længere hen på sæsonen selv må træde sin "fiskesti" lange bredderne pga. den lille trafik af lystfiskere. Ulempen kan så være, at der er langt at bære fangsten, når man skal tilbage til bilen...
Fiskene længere ude er mere uforstyrrede af lystfiskere og andet godtfolk der færdes ved åen - og måske lurer der en overraskelse af de rigtig gode, langt derude i den - næsten - ubetrådte natur...